Privatlivspolitik

Senest opdateret 12.09.2026

Her står, hvilke oplysninger TrueSales behandler, når du besøger siden og tilmelder dig, og hvad du kan gøre ved det.

Dataansvarlig

Dataansvarlig er TrueSales. Skriv til hej@truesales.dk. Et menneske læser det og svarer.

Her beder du også om indsigt, rettelse eller sletning.

Det, vi behandler

Når du tilmelder dig: din mailadresse. Svarer du på de tre valgfrie spørgsmål: hvor mange I er, cirka hvor mange sager I har åbne ad gangen, og hvilken branche I er i.

Sammen med tilmeldingen gemmer vi dokumentation for dit samtykke: teksten, du fik vist, sproget, tidspunktet, politikkens version og siden, du tilmeldte dig fra. Det kræver markedsføringslovens § 10.

Siger du ja til statistik: hvilke afsnit du ser og hvor længe, hvad du klikker på, hvor langt du scroller, samt browser, enhed, skærmstørrelse og et pseudonymt id. Vi optager også en afspilning af besøget, hvor alle indtastningsfelter er maskeret. Din mailadresse indgår aldrig.

Siger du ja til marketing: annonce-id’er fra Google, Meta og LinkedIn og oplysning om, hvilken annonce du kom fra.

Vi henter ikke oplysninger om dig andre steder fra, og vi køber ikke data.

Formål og retsgrundlag

Tilmeldingen til ventelisten er nødvendig for at levere det, du beder om (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).

Mails om åbning, produktet og tilbud sender vi kun med dit udtrykkelige samtykke (markedsføringslovens § 10 og artikel 6, stk. 1, litra a). Du kan trække det tilbage med ét klik i enhver mail.

Statistik sker på grundlag af dit samtykke (cookiebekendtgørelsens § 3 og artikel 6, stk. 1, litra a). Siden virker fuldt ud, hvis du siger nej.

Annoncemåling sker på grundlag af dit samtykke, på samme grundlag.

Samtykkedokumentation gemmer vi for at opfylde en retlig forpligtelse (artikel 6, stk. 1, litra c).

Dem, der modtager oplysningerne

Brevo (Sendinblue SAS, Frankrig) modtager din mailadresse, dine svar og samtykkedokumentationen og driver ventelisten. Behandlingen sker i Frankrig og Tyskland.

PostHog (EU Cloud) modtager adfærdsdata og optagelser, hvis du har sagt ja til statistik. Behandlingen sker i EU. Din mailadresse sendes aldrig i klartekst; vi bruger en envejs-hashet værdi.

Optagelsen starter, når siden indlæses, men forlader ikke din enhed, før du har sagt ja. Siger du ja, sendes også sekunderne før dit valg. Siger du nej, sendes intet, og intet gemmes hos dig.

Cloudflare leverer siden og behandler din IP-adresse og tekniske oplysninger om forespørgslen.

Google Ireland Limited, Meta Platforms Ireland Limited og LinkedIn Ireland Unlimited Company modtager oplysninger om konverteringer, kun hvis du har sagt ja til marketing. Siger du nej, indlæses deres scripts aldrig.

Forslagene i produktet laves med en sprogmodel. Den kører i EU, eller hos en leverandør, der ifølge aftale behandler i EU og ikke træner på kundedata. Leverandøren er ikke valgt endnu; politikken opdateres med navnet.

Vi sælger ikke dine oplysninger og deler dem ikke med andre.

Overførsel uden for EU

Brevo, PostHog og Cloudflare behandler inden for EU/EØS.

Google, Meta og LinkedIn er irske selskaber, hvis koncerner også behandler i USA. En overførsel hviler på EU-Kommissionens standardkontrakter og EU-US Data Privacy Framework. Siger du nej til marketing, sker der ingen overførsel.

Så længe gemmer vi det

Ventelisten: til produktet er lanceret og højst 24 måneder efter din tilmelding. Framelder du dig, slettes du med det samme.

Samtykkedokumentation: 2 år efter samtykket er trukket tilbage eller udløbet.

Statistik: op til 12 måneder. Optagelser: op til 30 dage.

Dine rettigheder

Du kan få at vide, hvad vi behandler om dig, og få en kopi. Du kan få rettet og slettet. Du kan få behandlingen begrænset og gøre indsigelse. Du kan få dine oplysninger udleveret i et maskinlæsbart format.

Du kan trække dit samtykke tilbage når som helst. Cookies: via Cookieindstillinger nederst på siden. Mails: via afmeldingslinket i enhver mail.

Skriv til hej@truesales.dk. Vi svarer inden for en måned. Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk.

Ændringer

Ændrer vi politikken, opdaterer vi datoen og hæver samtykkeversionen, så cookiebanneret vises igen.

Ændringer i, hvad vi sender på mail, varsler vi i en mail først.

Tilbage til forsiden